D Vitamin Solcreme
Sol og medicin - hvad skal du være opmærksom på? Hvordan lyder solrådene? Hvad er forskellen på fysisk og kemisk filter i solcreme? Og hvilke UV-stråler er de skadelige...? Læs det hele her:
Sol og medicin
Visse typer af medicin har som bivirkning overfølsomhed over for lys, kaldet fotosensibilisering eller fotosensitivitet. Det betyder, at din hud bliver mere følsom over for solens stråler, når du tager medicinen.
Du bør være ekstra forsigtig med solen, hvis du regelmæssigt tager medicin, som bl.a. indeholder:
- amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelser)
- isotretinoin (mod akne)
- doxycyclin (til forebyggelse af malaria)
- hydrochlorthiazid ( vanddrivende middel).
Under bivirkninger kan du se, om din medicin ofte giver øget følsomhed over for lys. Det vil også stå i indlægssedlen. Læs mere om sol og medicin på Sundhed.dk.
De tre solråd
Kræftens bekæmpelse har udarbejdet tre solråd, som er gode vejledere, hvis du gerne vil passe på dig selv og din hud:
- Skygge mellem kl. 12 og 15
- Solhat
- Solcreme
Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det bedste, du kan gøre, er at søge skygge. Har du ikke mulighed for det, eller vil du gerne være i solen, skal du bruge tøj, der dækker til knæ og albuer, solhat og solcreme.
Hvordan virker solcremen?
Produkter, der beskytter mod solen, kan købes som creme, lotion eller gel - alle virker lige godt. Vælg altid en vandfast solcreme, da den holder bedre.
Ved at bruge solcreme reducerer du risikoen for at blive solskoldet. Men vær opmærksom på, at risikoen for at få soleksem, solkeratoser og hudkræft øges jo længere tid, du opholder dig i solen - også selvom du bruger solcreme. Når du vælger en solcreme, skal du være opmærksom på:
- solcremens evne til at beskytte dig - solcremens faktor
- hvilken stråling, den beskytter mod
- hvilken type filter, der er i cremen.
Om solfaktor
Solcremer skal være mærket med faktortal eller SPF (Sun Protection Factor), og virkningen skal kunne dokumenteres. Faktortallet siger noget om, hvor meget stråling, der skal til for at give rødme i huden med solcreme på, i forhold til, hvis du ikke havde solcreme på. Har en solcreme faktor 15, så vil du kunne opholde dig 15 gange så længe i solen, før du bliver rød, som hvis du ikke havde solcremen på.
Jo højere faktor en solcreme har, des bedre beskytter den. Faktortallet er kun vejledende. Hvor længe en person er om at få en solskoldning afhænger af tidspunktet på dagen og året, mængden af UV-stråling, skydække og hudtype. Vær opmærksom på, at faktor 30 ikke beskytter dobbelt så godt som faktor 15. Solcreme med faktor 15 stopper 93,3% af UV-strålingen fra solen, mens solcreme med faktor 30 kun stopper 3% flere stråler.
Solkampagnen anbefaler, at man i Danmark bruger solcreme med faktor (SPF) 15 på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj, hvis man er i direkte sol i mere end få minutter.
Om UV-stråling…
Der findes to typer UV stråling; UV-A og UV-B. De fleste solcremer beskytter både mod UV-A og UV-B stråling.
- UV-A-stråler er pigmentdannende og gør huden brun, men påvirker også hudens ældning. (Huskeregel: A for aldring)
- UV-B stråler kan give solforbrænding og hudkræft. (Huskeregel: B for brændt)
UV-indekset viser styrken af UV-strålingen, og hvornår du skal passe på i solen. Når UV-indekset er 3 eller højere, anbefaler kampagnen Skru ned for solen, at du beskytter dig i solen. Prognoserne for solens UV-stråling beregnes af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Du kan finde information om UV-indekset i dit lokalområde på.dmi.dk. Læs mere om DMI's UV-indeks her.
Om filter…
Solcreme virker ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen. Det kan gøres med:
- fysisk filter, der lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer stråling
- kemisk filter, som trænger ind i huden og opsuger solens stråling.
Fysisk filter
Det fysiske filter lægger sig som en tynd hinde oven på huden og reflekterer solens stråler. Det eneste fysiske solfilter, der på nuværende tidspunkt må anvendes i solcremer inden for EU, er titaniumdioxid.
Titaniumoxid optages ikke gennem huden. Cremer med fysisk filter kan give huden et hvidt skær, når de smøres på. Det er en vigtig del af solbeskyttelsen. Det hvide skær forsvinder hurtigt igen.
Kemisk filter
Det kemiske solfilter indeholder stoffer, der trænger ind i det øverste hudlag. Når UV-strålerne rammer huden, absorberer filteret UV-strålingen, så den ikke når de nedre hudlag og forårsager skade.
Smør rigeligt på!
Det er vigtigt, at du bruger nok solcreme, hvor tøjet ikke dækker. Smører du dig med faktor 15 i et for tyndt lag, nedsættes beskyttelsen til ca. faktor 2.
En god tommelfingerregel er én krop - en håndfuld. Og husk at smøre ca. 20 min. før du går ud i solen.
Når du har smurt dig med solcreme, holder virkningen i nogle timer, men du skal smøre dig igen, hvis du har badet, svedt meget eller har tørret dig med håndklæde. Børn skal som regel smøres flere gange om dagen.
Holdbarhed
Holdbarheden på de fleste solcremer er ca. to år. Holdbarheden og dermed effekten kan imidlertid være nedsat, hvis solcremen opbevares forkert. Du skal opbevare solcremen ved stuetemperatur, undgå at der kommer sand eller andet snavs ned i den, og ikke lade den ligge i direkte sol. Hvis cremen ser underlig ud eller lugter mærkeligt, skal du ikke bruge den - uanset udløbsdatoen.
D-vitamin og sol
Solkampagnen anbefaler, at vi skruer ned, men ikke slukker for solen. Sollys er vigtigt og livgivende, ikke mindst pga. vores behov for D-vitamin for at kunne optage kalk og opbygge og bevare stærke knogler livet igennem. D-vitamin forebygger også en række sygdomme.
De fleste danskere får tilstrækkelig D-vitamin fra solen, når de i hverdagen opholder sig kort tid udendørs og solbeskytter sig i timerne midt på dagen. Om vinteren, hvor vi får meget lidt D-vitamin fra solen, bruger kroppen af det lagrede D-vitamin, der er optaget i vores krop. Huden danner ikke mere D-vitamin, når der er dannet nok. Der er derfor ikke vundet noget ved at være længe i solen - kort tid flere gange om ugen er bedst i forhold til, hvordan vi optager D-vitamin.
Læs mere om solbeskyttelse og solcreme på Kræftens Bekæmpelses kampagneside Skru ned for solen.
Source: https://min.medicin.dk/artikler/artikel/44
Tidak ada komentar:
Posting Komentar